Blev afviklet mandag d. 7. oktober 2019. Løbet var 6. afdeling af Den midtjyske turnering og klubmesterskabet i BOAS. Løbet startede fra Car-Team på Norgesvej 8 i Hammel. Vi startede rundt i Hammel by, hvor vi fik ” grundreglerne” for motorløb opfrisket. Vi var vist ikke helt skarpe denne aften, så vi ” faldt i de flest fælder”. Herefter var der dømt landtur igennem Vadsted, Svenstrup, Søbygård og Nårup Skov. Herefter blev Grølsted og Skorup besøgt, inden vi nåede slutkontrollen øst for Vejerslev. Herefter transport til Hjermind Skole, hvor Mariann var klar med kaffen, Alexander med hurtig resultatformidling, og Kurt kunne gå rundt ” med smøret smil”, og forklare deltagerne hvad vi havde lavet af fejl. Et fint løb som familien Rasmussen havde fået kreeret for de 16 deltagende hold.