Blev afviklet mandag d. 20 maj 2019 med start fra Ørum Aktiv Center. Løbet var 3. afdeling af MJT turneringen. Der var start fra kantstenen rundt i Ørum By. Herefter sydøst over imod Kni og videre imod Knigård og syd herfor. Her stod en ældre mand og stolt viste sine 2 flotte grå Ferguson traktorer frem. Herefter imod Tøstrup og videre nordpå, hvor vi ramte Ramten. Herefter til Basland Huse og sluttelig lidt bykørsel i Ørum By. Et fint løb var slut. Nu var det tid til kaffe og ” madder”, imens resultaterne blev udregnet. Stor tak til Lars og John med hjælpere, for en rigtig hyggelig aften på Djursland, for de 22 deltagerne hold- flot antal.