Blev afviklet mandag den 5. oktober 2015, med start og mål på Pårup Kro. Løbet var sidste afdeling af årets klubmesterskabsturnering og var vanlig tro lagt i hænderne på Henning Larsen og Niels Aage Jensen. Løbet startede lige på og hårdt ved Pårup Kro og med en lille rundtur i Pårup, herefter gik turen øst på af rute A15, lidt sydøst over med en HTK som skulle ”rammes” et par gange. Herefter fortsatte ruten gennem Christianshede videre gennem Sigten, Bording og Bording Kirkeby. Slutteligt var det tid til at vende tilbage til Pårup som også lige skulle tjekkes lidt efter i sømmene inden at det var tid til at vende tilbage til Kroen. Her blev der disket op med lækre madder og kaffe. Et O-løb som passede rigtigt godt til en mandag aften, ikke for svært lige tilpas, så STOR ros til Niels Aage og Henning for dette arrangement. 15 hold havde sat hinanden stævne denne mandag aften.