Blev afviklet mandag d. 26. april 2021. Løbet var 2. afdeling af Midtjysk Turnering. Og med IMK som arrangør. Løbets start var fra firmaets udkørsel, og gik derefter frem og tilbage imellem nogle mindre landbrug og huse, inden vi nåede et større landbrug. Her kørte vi ind og ud af bygningerne, imens de små sortbrogede kalve kiggede på. Endelig sker der noget midt i spisetiden, tænkte de nok. Herefter videre imod Faurholt og Gokart- Banen, hvor vi fik ” en omgang” uden for banen, på banens P. Plads. Dette sted giver mig altid tanker tilbage til 1965, dagen hvor Palle Sørensen dræbte 4 politibetjente i Københavns området. Denne dag var jeg til Stock-car race på Faurholt banen. Nå- tilbage til nutiden. Herefter gik løbet sydover igennem Ikast, op over motorvejen, igennem Hesselbjerg og til Nørlundbanen, hvor vi fik nogle omgange på banen, afbrudt af lidt P. Plads kørsel, inden vi igen var på motorbanen. Slutkontrollen var ved IMK`s klubhus. Et rigtigt godt O- løb var slut, med de udfordringer som der skal være. Ud over det var der også ” lavtgående sol” og masser af støv. Helt anderledes end da vi var der sidst, dengang med mørke, masser af regn og pløre. Stor tak til Jan og Svend Erik, samt alle deres hjælpere, for en rigtig god aften for de 17 deltagende hold.