Maj-Løbet 2022

Blev afviklet mandag d. 2 maj 2022, med start fra Stærkærvej 30, i Bjerringbro. Der var kaffe og chokolade inden start, så folk var ” klædt godt på” inden aftenens udfordringer. Efter lidt bykørsel, gik det vest ud ad byen, forbi 2 rækker sten. Her er spørgsmålet altid, skal der køres på vejen eller græsarealet. Vi valgte vejen, men det var forkert i går. Herefter videre til P. pladsen ved El-museet ved Tange Værket. Herefter videre imod Ans området, hvor vi skulle finde flere opgivne rutekontroller. Herefter imod nordvest, og en rundtur i Høbjerg området, hvor også slutkontrollen befandt sig. Så var det klubhuset i Hjermind, hvor resultatformidlingen foregik, samtidig med at franskbrødmaderne og kaffen blev fortæret. Stor tak til Ole og Tage for et godt løb, og tak til Bente for fin kaffe- og kage service, for de 21 deltagende hold.