Blev afviklet med start fra JT Biler i Hammershøj. Efter lidt bykørsel kørte vi imod Kvorning, Nymark og til Ørum, hvor der var HTK. Herefter lidt bykørsel, inden vi bevægede os imod Center Foulum, hvor der var OTK 1. Herefter en lille tur imod nordøst, hvor vi checkede gyllebeholdere. Herefter ind på Foulum Forsøgscenter, hvor vi fik en masse ordre på de gode asfaltveje imellem de forskellige bygninger, inde vi mødte slutkontrollen uden for området. Herefter transport til Hjermind Skole, hvor der var resultatformidling ved Alexander, madder ved Kurt (gu` ved, om han selv har smurt dem??), snak med Emil om løbet, medens Niels var ude for at hente skilte hjem Et fint løb, som teamet havde fået kreeret, med en passende sværhedsgrad og længde til en hverdagsaften, for de 18 deltagende hold.