Blev afviklet lørdag d. 14-9-2019 med start fra Ulkær ved Vejle. Løbet var Hold DM og 5 afdeling af JFM. Der var restart  i Hvirring, og derefter gik løbet over Tamdrup, Brestenbro, Nim Skov og til Vinten Skov. Herefter til Lund og videre til Lundum Skov, Enge og Hede. Herefter var der transport til Bygholm Kursuscenter. Det eneste problem var, at vejen var blevet spærret i løbet af ugen, og tidskontrollen der skulle give besked om ny køremulighed, ikke kunne sige andet end kør ned på motorvejen, men hvor der skulle køres af motorvejen, havde han kun ” skuldertræk til overs for”. Men vi fandt da skolen, og fik kørt anden del af løbet. Fint løb Bernd havde fået kreeret i samarbejde med sine hjælpere.