Søgård Racing Løbet DM4, JFM3 samt MjT6.
af Alexander | 9. november 2020 | Klubnyt
Blev afviklet lørdag d. 7. november 2020, med Kjellerup og Omegns Motorklub som arrangør. Løbet var 4. afd. af DM, 3. afd. af JFM og 6. afd. af MJT. Løbet startede på P. Pladsen uden for Rødkærsbro Hallen, og med fin Corona afstand imellem bilerne. Løbet startede fra kantstenen, og gik rundt i Rødkærsbro by og industriområde, inden vi igen nåede OTK 1 ved hallen.Herefter var der transport til Kjellerup by, hvor der var dømt bykørsel. Herefter videre imod Haurbakgård, Vinderslev, Pederstrup, Mausing og til hovedvejen imellem Silkeborg og Viborg. Herefter blev Serup, Lemming, Hinge, Nørskovlund og Iller Huse besøgt. Slutteligt blev en P. Plads besøgt, inden vi nåede slutkontrollen ved Træholt. Herefter retur til Rødkærsbro Hallen, hvor vi afleverede kontrolkortet. Så var dagens løb afsluttet for os, da der p.g.a. coronasmitte ingen spisning og resultatformidling var. Dog var de svære klasse en tur i Vindum skov, for at køre en etape. Stor tak til Anders, Harry, Jens og Michael, for et rigtigt godt bilorienteringsløb for de ca. 40 hold.