Blev afviklet søndag den 24 november 2019. Løbet var 9. afdeling af MJT turneringen. Løbet startede fra Hedensted Golfklub, og efter start ” gik løbet” op i Hedensted By. Herefter videre til Store Dalby og Spettrup, og videre til Sønder Aldum, hvor vi besøgte en stor gård. Videre igennem Dallerup Skov, hvor der skulle tages hensyn til” ryttere til hest” og kondiløbere. Godt, at der sådan en søndag eftermiddag er plads til de forskellige idrætsgrene. I Lystrup mødte vi OTK 1, inden vi kørte igennem Nederholm, og videre til industrien i den nordøstlige del af Hedensted, hvor også slutkontrollen befandt sig. Herefter retur til Cafè Rindbæk, hvor der var kaffe og resultatberegning. Stor tak til Bernd for et regulær O-løb , sådan en råkold søndag eftermiddag, for de 19 deltagende hold.