Blev afviklet søndag den 28. December 2025, med start fra RAS`s klublokaler i Borup. Løbet var finaleløbet for årets MJT Turnering. Inden start af denne del af løbet, var der kørt en afdeling, hvor løbet blev kørt efter gamle regler der var gældende fra 1960 til 1979. Efter start af den nye del, var det rundt i Borup By, hvorefter vi bevægede os til Kondrup området, og derfra videre til Asferg By og omegn. Herefter blev Katrinesminde besøgt, et område hvor der var en del vindmøller. Sluttelig blev Fårup området besøgt. Her blev der kørt i byen og på landet, hvor et par store gårde blev besøgt. Herefter transport til klubhuset i Borup, hvor der var dækket op til aftensmad og præmieoverrækkelse, af præmier for dagens og årets løb. Stor tak til Per, Klaus, Søren, Egon, Poul og Jørgen med hjælpere, for en fin eftermiddag for de 19 deltagende hold i det Kronjyske.
Henning Larsen