Blev afviklet mandag den 2. Juni 2025, med start fra firmaets adresse på Bakken 17, Skelhøje 7470 Karup. Løbet var 4 afd. af MJT. Inden start var firmaet vært med kaffe og småkager, imens Jan Søndergaard fortalte lidt om Åge Kirketerp, der døde i weekenden før løbet.
Løbet startede med en tur rundt i Skelhøje By, hvor vi kom forbi Skelhøje Vognfabrik, hvor der var kørsel i deres haller. Herefter gik turen til Dollerup Bakker, og videre til Grønhøj By, hvor løbsledelsen havde fået 15 tilladelser, i denne lille by ( Godt arbejde). Herefter kørsel omkring” en stor kogård” med 920 køer og 625 kvier, der alle syntes, at det blev en spændende mandag aften i det midtjyske. Sluttelig gik turen rundt i Frederiks By og omegn på nogle kort, som godt kunne havde været af en anden størrelse, så de også kunne læses af folk, med en ” vis alder”. Men slutkontrollen blev nået i Alhede Hallen. Her var der en god stemning med kaffe og madder, for de 20 deltagende hold. Stor tak til Martin og Michael med hjælpere, for et godt men svært løb.
Henning Larsen