Blev afviklet mandag den 22. april 2024, med start fra klublokalerne i Hjermind. Løbet var 4. afd. af MJT turneringen og 3 afd. af KM i BOAS. Løbet startede fra ” gårdspladsen” i Hjermind, og imod Hjorthede, hvor vi fik en omgang ” byræs”, inden turen gik imod vest igennem Storhede og videre til Mammen Søndermark og Bjerring, hvor der var meget spændende orientering. Herefter besøgte vi en stor gård, inden vi nåede industrien, vest for Hjermind by. Herefter en omgang med små og store træer, inden vi sluttede af med ” grisegården” nordvest for Hjermind By. Denne gård har fornydeligt været ramt af en brand. Velankommet retur til Hjermind Skole, blev der serveret ” franskbrød madder”, kager og kaffe, imens resultatet blev udregnet for aftenens anstrengelser. Stor tak til Hans Kurt og Ole for et rigtigt godt løb, hvor enhver lille hjørne blev udnyttet. Også stor tak til Britta og Bente for ” madtjansen”, der som sædvanlig var til UG, for de 16 deltagende hold.
Henning Larsen.