Blev afviklet søndag den 11. februar 2024, med start fra klublokalet i Hjermind Skole. Dagen startede med at Alexander Rasmussen, gav de nye deltagere en lille introduktion i, hvad det vil sige at køre bilorienteringsløb. Herefter var der mulighed for selv at komme ud at køre et lille løb. Vel ankommen tilbage til Hjermind Skole, var der gennemgang af løbet og de ” små finter” der var indlagt i løbet. Dagen blev afsluttet med kaffe og kage, for de deltagende hold.

Henning Larsen