Blev afviklet mandag d. 25-10-2021, med start fra Stokholm Auto i Gjern. Løbet var 5. afd. af klubmesterskabet i BOAS, og med far og søn, Kurt og Alexander Rasmussen som rutelægger. Der var start fra udkørslen fra firmaet, og derefter lidt rundt i Gjern by, inden vi nåede den nordvestlige del af byen. Herefter nord ud ad byen imod Fårvang. Inden vi nåede Fårvang, var vi forbi en større ” kogård”. Køerne var dog ligeglade med, at der kørte biler rundt om kostalden, sådan en mørk aften. Herefter lidt by- og industrikørsel i Fårvang. Herefter imod nordvest og igennem Trust by, inden vi nåede et græsareal, hvor vi fik en god omgang mørkekørsel. Herefter gik turen nordpå igennem Borre, Nøddelund, Gullev inden vi nåede Bjerringbro og til mål i Hjermind gl. Skole. Et rigtigt godt løb med masser af strafpoint var slut.Løbet var ” bygget op”, så man ikke følte at det var tungt at køre, men at det hele tiden gik fremad. En skam at der kun var tilmeldt 12 hold til dette løb. Stor tak til Kurt og Alexander, samt ” madpigen” Bente, for en rigtig god aften i det midtjyske.