Blev afviklet i klublokalerne i Hjermind Skole. Efter formandens velkomst, blev Henning Larsen valgt som dirigent, og Kurt Rasmussen valgt som referent og stemmetæller. Hans Kurt kom som formand ind på, at det igen havde været et godt år for Boas, med medaljer til klubbens medlemmer både ved DM og JFM, samt en tredjeplads ved hold DM. Desuden vandt Boas JFM for hold. Herefter gennemgik Henning Larsen regnskabet, som viste et mindre overskud. Kontingentet blev uændret på kr. 200,-. På valg var Hans Kurt Nielsen, Kurt Rasmussen og Henning Larsen som alle blev genvalgt. Niels Aage Jensen blev valgt som suppleant, og Ole Pedersen blev valgt som revisor. Herefter var der afstemning om pionerpokalen. Den blev tildelt Henning Larsen, for hans arbejde med klubbens økonomi. Sluttelig takkede dirigenten for god ro og orden.