Løbet som blev kørt lørdag den 19. september var en afdeling af DM og SM og havde start hos Flint Auto i Svebølle på Østsjælland. Fra BOAS deltog kun et enkelt hold Frank og Kenneth i C klassen. Løbet foregik med den første etape i selve Svebølle og nærmeste omegn, men så gik turen til den i motorsport henseende berømte Gammelrand grusgrav, her er der et kæmpe stort område med grusgravning, sten og sanddynger, og masser af støbte betonvare i alle mulige afskygninger, og lige en ting mere veje og spor på kryds og tværs som løbsledelsen havde udnyttet i fuldt omfang. De næste to etaper foregik her op og ned af diverse spor. Herefter lidt åbent land, og så et område med skovveje og herregård, sidste del af løbet var i Jyderup og nærmeste omegn og endelig samlingssted i Mørkøvhallen. Kun et BOAS hold deltog, men vi var så heldige at sikre os en temmelig komfortabel sejr i C klassen foran vores nærmeste konkurrenter et sjællandsk hold.
Kenneth