Toyota STS-Løbet 2015 DM4 / JFM4

 

Blev afviklet lørdag d. 22 august 2015 med SOMS som arrangør. Løbet var 4. afdeling af DM og JFM.

Løbet startede hos Toyota STS i Holstebro, og efter restart i et industriområde vest for Mejrup, bevægede vi os i et område syd og øst for Mejrup. Herefter imod Borbjerg hvor vi nåede et par spændende områder med park- og juletræskulturer. Her var der ” bare fest” for områdets beboer, som fulgte deltagernes kamp imod træer, ankomstretninger, raderinger m.v. med stor interesse.

Herefter transport til Hogager, Feldborg området, hvor der var indlagt 10 minutters pause med forplejning, inden vi fik slutetaperne i Nordre Feldborg Plantage. Herefter retur til Mejrup Sognegård, hvor der var resultatformidling og spisning. Et rigtigt godt løb som Jørn Mørup med hjælpere havde fået ” skruet sammen” og med 4 deltagene hold fra BOAS.