Blev afviklet mandag d. 9. september, med start fra Sunds Auto. Løbet var 5. afdeling af den Midtjyske Turnering, og det var IMK der stod som arrangør. Inden start blev deltagerne serviceret med kaffe og småkager sponceret af Sunds Auto. Der var start ud over kantstenen, og efter lidt industrikørsel gik det til Torup, og videre til løbslægger Svend Erik Hedevang`s arbejdsplads. Her var der fyldt godt op på pladsen, men rundt kom vi da. Herefter videre imod Tulstrup og Ikast By, hvor det var Brian Nielsen, der tog over som løbslægger. Her fik vi en omgang bykørsel, fra den nordligere del af byen, og til den sydligere del af byen. Herefter var der transport til Nørlundbanen, hvor vi fik en omgang ” folkeræs” både på og uden for banen, kreeret af Jan Søndergaard. Herefter var det til mål i klubhuset, hvor den øvrige del af løbsledelsen, havde lavet kaffe, bagt kage og smurt gode madder. Der var en fin stemning, trods aftenens genvordigheder med regn,mørke og et svært løb til en hverdagsaften, for de 17 deltagende hold.