Blev afviklet søndag d. 4. oktober 2020. Løbet var 3. afd. af klubmesterskabet i BOAS og 4. afd. af Midtjysk Turnering. Løbet startede fra klubhuset i Hjermind, og rundt i området deromkring. Herefter  rundt i Bjerringbro By, inden turen gik imod vest, til den berømte eller berygtede P. plads syd for vej 525. Herefter en tur til Tange, og videre ud ad vej 525, til et område med græs, skov og industrikørsel. Herefter gik ruten hjemad via Tange, P. plads, bykørsel i Bjerringbro og sluttelig lidt kørsel i området ved Hjermind. Et rigtigt fint løb var slut, da vi nåede skolen i Hjermind. Her var der igen en begyndende opblussen ( ikke af Covid-19) men fnider, fnader om løbets detaljer. Stor tak til Hans Kurt, Britta, Ole, Tage med hjælpere, for en rigtig hyggelig søndag eftermiddag i Bjerringbro området, for de 13. deltagende hold.