Blev afviklet mandag d. 30. november 2015 i klublokalerne på Hjermind Skole. Henning Larsen blev valgt som dirigent og Kurt Rasmussen som referent. Herefter var det formanden Hans Kurt Nielsen, der gennemgik årets aktiviteter, og Henning Larsen som kasserer der gennemgik økonomien. Herefter var der forslag fra bestyrelsen om ændring af ordlyden i § 4 som blev vedtaget. Så var tiden kommet til valg af bestyrelsen. På valg var Hans Kurt Nielsen, Kurt Rasmussen og Henning Larsen og alle modtog genvalg. Der var også genvalg af Niels Aage Jensen som suppleant og Ole Pedersen som revisor. Så var tiden kommet til afstemning om Pionerpokalen. Her blev Alexander Rasmussen indstillet og enstemmig valgt, for hans store arbejde med klubbens nye hjemmeside. Herefter var det tid til afslutning af generalforsamlingen og med efterfølgende kaffebord.