Corona-Papirløbet

Blev afviklet mandag d. 11. maj 2020. Det var løbsleder Ole Skov, der havde udtænkt den spændende rute, forskellige steder i Danmark. Du sidder derhjemme, og ” kører løbet”. Du får tilsendt rutebogen på mail, imellem kl. 19.00 og kl. 19.20. Herefter skal du ” køre løbet igennem” og notere de skilte, du møder på ruten. Når du er færdig med at køre løbet igennem, skal du indsende skilteplanen til løbslederen . Når han modtager den, er du kommet i mål, og du får noteret din sluttid. Jeg tror det var en spændende aften for Danmarks 72 bilorienteringskører der deltog, at prøve denne løbsform. Stor tak til Ole Skov, for dette initiativ, i denne bilorienterings løse verden.