Circle K Løbet 2017 DM 1 & JFM 1

Blev afviklet lørdag d. 25. marts 2017, med start fra Circle K i Ulkær nord for Vejle. Løbet var 1. afd. Af DM og JFM. Efter en transport etape, igennem bl.a. ” hårnålesving”, blev løbet ” givet fri” i Jelling, hvorefter der var både by- og landkørsel igennem Balle, Sødover og til HTK nord for Nørup. Herefter videre til området ved Rostrup, hvor der var placeret 2 x OTK. Videre imod Førstballe og en stor gård ved navn Baldershave. Herefter ” mødte” vi en stor betonvarefabrik, som blev målt op på kryds og tværs. Sluttelig en lille rundtur i Vester Smidstrup området, inden vi nåede slutkontrollen. Derefter transport  retur til Circle K i Uldum, hvor der ventede bøf og bløde løg, til de 43 deltagende hold. Stor tak til Bernd og Bjarne og deres hjælpere, for et rigtigt godt løb, af en passende sværhedsgrad og gode veje til et forårsløb.