2B Biler-Løbet JFM 5 / MjT 5

Blev afviklet lørdag d. 11. september 2021, med Aarhus Automobil Sport som arrangør. Løbet var 5 afd. af JFM og 5. afd. af MJT. Rutelægningen  stod Hans Ole og Renèe for. Efter lidt kaffe og kage sponceret af 2B Biler, var ” O-folket” klar til start på dagens udfordringer i det våde landskab. Vi startede med lidt kørsel i den sydligere del af Auning By, hvor vi mødte et meget vådt græsareal, med nogle enkelte bygninger på. Desuden kørte vi i et industriområde, hvor der var bygninger, skov, åbne pladser og meget andet guf. Herefter kørte vi imod øst, inden vi drejede til venstre, og kørte igennem Løvenholm og Tårup Skov, inden vi nåede Tøjstrup området, hvor vi besøgte flere store gårde. Herefter igennem Vivild, Allestrup, Vejlby og Allingåbro inden vi nåede slutkontrollen i  Drammelstrup. Herefter transport til Hejlskovvej 27 i Mørke, hvor der var spisning og historier om dagens løb. Desværre blev der ikke lavet resultatberegning, da EDB systemet ” gik på weekend ved 18 tiden”. Utroligt at man ikke i 2021 har et system, der kan klare denne opgave. Bernd fik alle kontrolkort med hjem, og så vidste han og Hans Ole, hvad de skulle lave om søndagen. Stor tak til Hans Ole og Renèe med hjælpere, for et løb, hvor der var mange spændende udfordringer for de 20 deltagende hold.