Blev afviklet lørdag den 18. marts 2023 med start fra Langå Bilsyn. Inden start blev der serveret kaffe, småkager, vand og snoller sponceret af Langå Bilsyn. Vi startede med en transportetape til Strubehøj, beliggende på vejen imellem Langå og Vellev. Herefter gik turen imod Vellev og rundt i Vellev By. Så blev Enslev besøgt, og videre forbi nogle store gårde og til Tostrup. Så blev Hvorslev By besøgt, inden vi nåede til Ulstrup By. Efter en omgang bykørsel nåede vi Ulstrup Slot, hvor løbsledelsen havde fået tilladelse til at køre på Slottets område. Derefter blev også Ulstrup Skov ” kigget efter i sømmene”, inden vi nåede til Sdr. Vinge. Så drog vi imod vest på Lykkevejen. Men denne vej bragte ingen lykke, da det lille skovområde nord for vejen, var blød og ufremkommelig, efter den megen regn der var kommet i dagene op til løbet. Men ved fælles skub og hjælp, kom alle bilerne frem til slutkontrollen, dog ” møjbeskidte ” . Herefter transport til Hjermind, hvor Bente og Britta stod klar med aftensmaden til deltagerne. Der var en rigtig god stemning ved mål. Stor tak til Frank, Kurt, Alexander og Kenneth med hjælpere, for en super god lørdag eftermiddag for de 26 deltagende hold.